Leksika
Der findes to store opslagsværker indenfor musik og musikvidenskab: Det engelske The Grove Dictionary of Music and Musician og det tyske Die Musik in Geschichte und Gegenwart.
The Grove Dictionary of Music and Musician
The Grove Dictionary of Music and Musician udkom første gang i perioden 1878-1899. Den nuværende version kaldes 2nd edition og stammer fra 2001 og består af 29 bind. Leksikonet findes også i en online version gennem Oxford Music Online, der kan benyttes via Det Kongelige Bibliotek. Nederst i de enkelte artikler findes litteraturlister som er gode udgangspunkter for yderligere fordybelse.
Die Musik in Geschichte und Gegenwart (MGG)
Det andet store opslagsværk er det tyske Die Musik in Geschichte und Gegenwart, ofte forkortet MGG. Det første bind udkom i 1949 og den nuværende version er udgivet i perioden 1994-2007 og består af 10 bind med artikler og 17 bind med biografier. Mig bekendt findes opslagsværket desværre ikke i en online version, men der findes en række bøger med artikler indenfor udvalgte emner i serien MGG Prisma.
Andre opslagsværker
De bedste og mest udførlige biografier om danske komponister findes på Den Store Danske, som er online udgaven af Gyldendals Store Danske Encyklopædi. Et uddrag af Politikens Musikordbog fra 1996 findes i form af Musikordbogen, der er lavet på Center for Lesikografi på Handelshøjskolen i Århus.
Opdateret: 27/02/2010