Musikvidenskab.dk

Jeg fortsætter i denne post min omtale af Dansk Selskab for Musikforsknings 7. symposium, med en kort gennemgang af to oplæg, der på sin vis angreb en spændende problemstilling med to forskellige udgangspunkter, nemlig hvordan man kan udgive interaktive noder på nettet.

Oplægget om DCM bestod i virkeligheden af tre mindre oplæg af henholdsvis Niels Krabbe og Axel Teich Geertinger og Peter Hauge. Oplæggene belyste forskellige sider af centrets virke, metodik og historie. DCM har sin oprindelse i Carl Nielsen Udgaven, en udgivelse af alle Carl Nielsens værker i form af et 35 binds monumentalværk.

Da arbejdet med Carl Nielsen udgivelsen var færdiggjort i 2009, bibeholdt man den ekspertise der var opbygget i form af DCM, en nodeudgiver der ikke er begrænset til Carl Nielsens. Det har betydet af centeret nu arbejder med værker af Peter Heise, Niels W. Gade, J. P. E Hartmann og andre.

DCM’s udgivelser er tilgængelige som PDF’er på nettet. Og nettet bliver også omdrejnings-punkt for centeret kommende fortegnelse over Carl Nielsens værker. Her vil DCM bruge et interaktivt format kaldet MEI (noder og metadata i XML), hvilket giver mulighed for at man præsenterer værklisten i en dynamisk form, der giver brugeren mulighed for et se fortegnelsen på flere måder – f.eks. kan brugeren slå detaljer til og fra, sorterer kompositioner efter navn eller årstal og søge efter titler eller måske ligefrem melodistumper. Et eksempel på at det sidste kan lade sig gøre findes her: Musipedia.org

En lignende elektronisk fremgangsmåde overvejer centret også i forbindelse udgivelser af noder. Når man laver kritiske udgaver, som f.eks. Carl Nielsen Udgaven, sider man typisk med flere forskellige kilder – f.eks. med tidligere udgaver, manuskripter osv. Den færdig udgave vil derfor indeholde materiale valgt fra flere kilder, og typisk vil disse valg være beskrevet i noter i nodeudgivelsen, så læseren kan se hvilke alternativer der findes og bevæggrundene for at den valgte mulighed er valgt.

The Copenhagen Chansonnier

Men med elektroniske udgaver behøver det slet ikke være sådan, forklarede Peter Woetmann Christoffersen i sit oplæg om webprojektet The Copenhagen Chansonnier. Det skyldes at en elektronisk udgave ikke er begrænset i omfang, og er lettere at navigere i. Derfor kan den sagtens medtage alle kilder – endda både i faksimile (affotografering af kilde) og i renskrevet version.

En sådan udgave havde Christoffersen lavet af Copenhagen Chansonnier, en sangbog fra 1400 indeholdende 33 trestemmige sange. Da mange af sangene er kendt fra andre kilder, har vi typiske 3-4 versioner af samme sang. Men modsat DCM er der ikke målet at samle disse forskellige versioner til én ‘officiel’ udgave. Derfor har han lavet en hjemmeside hvor man kan hente samtlige kilder som faksimile og som renskrevet node med moderne notation. Til hver sang følger en diskussion af de forskellige kilder.

Pointen med Peter Woetmann Christoffersen fremstilling, er at han ikke nødvendigvis fremhæver én version som værende den rigtige, eller den der kommer tættest på komponistens intention. Ifølge Christoffersen lader den slags ‘motivforskning’ sig slet ikke gøre med et repertoire der er så fjern fra os i tid og tankegang. Derfor ønsker Christoffersen at præsenterer alle versioner som ligeværdige alternativer, og dette kan lade sig gøre gennem webmediet. Det første spørgsmål der kom, var selvfølgelig om hvilken version man skulle vælge ved en opførelse. I linje med Christoffersens generelle fremgangsmåde, mente han at samtlige versioner kunne bruges.

De to oplæg fremhæver en diskussion i forbindelse med digitale noder: På den ene side har vi behov for eksperter, der tager stilling til et kompliceret materiale. Vi har vel også behov for at et værk er endeligt og færdigt. På en eller anden måde forsvinder noget at værkets aura hvis det præsenteres som et flimmer af kilder vi ikke kan overskue.

På den anden side kan elektroniske udgaver som f.eks. Christoffersen og måske især udgaver i MEI give mange muligheder for både forskere og udøvende musikere. Forskeren får mulighed for at kigge udgiveren i kortene, og lettere overskue de komplicerede problemstillinger der opstår når der findes flere versioner af det samme værk. Den udøvende musiker kan se frem til en interaktiv node, hvor man kan transponere, vælge mellem forskellige visningsformer, reducere satsen, automatisk lave klaverudtog, søge efter melodistumper osv.