by Kristoffer Brinch Kjeldby | July 23rd, 2009
Jeg er netop vendt hjem fra ferie i London, og besøgte i den forbindelse blandt andet Handel House Museum i Brook Street. Museet åbnede i slutningen af 2001, og omfatter to etager, samt en udstilling i nabohuset. Georg Friedrich Händel boede i huset fra 1723 til sin død i 1759, men i dag er der meget få elementer tilbage i huset fra denne tid.
Huset er derfor genskabt så nøjagtigt så muligt, og indrettet spartansk med originale møbler fra tiden. Museet danner desuden rammen om forskellige fordrag og koncerter. Da vi var der, var de netop ved varme op til en koncert og huset genklang af cembalomusik.
Händel eller Handel
I den smukke koncertsal The Rehearsal and Performance Room, havde jeg en lang samtale med en ansat i huset om Händels (eller Handels) nationalitet. Det handlede ikke så meget om, om Händel var tysk eller engelsk, men mere om hvorfor spørgsmålet er så ømtåleligt.
Der er ingen tvivl om at Händel var og er en vigtig skikkelse i engelsk musikliv, og komponisten ligger i dag begravet i Westminster Abbey. Modsat var Händel selvfølgelig født i Tyskland. Og komponisten var lidt at en kosmopolit: Han studerede i Italien og slog sig i 1712 ned i London, hvor han blev engelsk statsborger i 1727 og ændrede sit navn til George Frideric Handel.
Spørgmålet om Händels nationalitet blev central i 1800-tallet musikdiskussioner, hvor store tyske musikforskere som Hugo Riemann og Heinrich Schenker arbejde med spørgsmålet om hvad der kendetegnede tysk musik, og indirekte med hvorfor tysk musik var bedre end andre nationers musik. England blev sarkastisk beskrevet som Das Land ohne Musik. Selv Englands største komponist måtte importeres – fra Tyskland naturligvis!
Disse bestæbelser kulminerede (uden jeg iøvrigt vil trække forbindelser mellem 1800-talles nationalisme og Tyskland i 30’erne og 40’erne) med nationalsocialisternes forsøg på at ‘annektere’ store dele af europæisk musik ved hævdede at selv komponister Chopin og Berlioz i virkeligheden var tyskere.
Diskussionen lever stadig, f.eks. på Wikipedia. Og spørgsmålet om national identitet er stadig noget der kan sætte sindene i kog. Desværre satte museet ikke rigtig fokus på disse spørgsmål – der rækker langt ud over musik. Men flot var Händels hus i hvert fald.