by Kristoffer Brinch Kjeldby | April 15th, 2009
Jeg har igennem mit studie brugt en par bøger med bladsangsøvelser, som jeg synes er værd at give et nogle ord med på vejen.
De mest grundlæggende er en bog der hedder Bladsang af Hans Oxmond. Jeg ved ikke om man stadig kan købe bogen – i hvert fald kan Hans Oxmond kontaktes på http://www.oxmond.com/. Bogen indeholder 714 små melodier, og lægger op til at man lærer solmisation. Bogen er rigtig god til at øve grundlæggende bladsang, f.eks. fra samlebogen eller højskolesangbogen.
Den anden bog, som jeg selv har brugt rigtig meget, er lidt af en klassiker, nemlig Jørgen Jersilds Lærebog i Melodilæsning. Min version er fra 1962, men den findes vist i forskellige udgaver. Bogen udspringer fra en tidligere bog, nemlig Jersilds bog om solfege, men der version jeg har er omarbejdet til et “tonalt” perspektiv. Du har læse mere om dette her.
Den sidste bog er høre klart til i den svære ende, nemlig Graulund, Emborg og Rosing-Schows Mind the steps. Denne bog indeholder 13 rytmiske “jazz” etuder – hver fokuseret på et interval fra lille sekund til oktav. Hver etude findes i en høj og en lav version. Jeg ved ikke om bogen er rettet direkte mod bladsang, men den er i hvert fald god hvis man vil synge intervaller på “kryds og tværs” af tonearter, altså lidt det modsatte perspektiv end Jersilds bog.
Online kan man finde den franske komponist Adolphe Dannhäuser Solfège des solfèges på International Music Score Library Project. De er vist også lidt af nogle klassikere, selvom jeg må indrømme at jeg aldrig har brugt dem.
Endelig er det værd at nævne at der findes en hav af amerikanske lærebøger. Se f.eks. Maureen Carr og Bruce Benward Sight Singing Complete.